Rune Klan

Rune Klan startede med at trylle og underholde i 1987 og er i dag et af de største navne i internationale magikerkredse. Han har bl.a. leveret tricks til verdensmesteren i trylleri. Han mestrer det til fingerspidserne. Glem alt om den klassiske tryllekunstner med stav og høj hat, når Rune Klan går på!

Rune Klan optræder ikke for at rede verden, men for at underholde. Dog har han sin egen lille mission: At gøre op med myten om tryllekunstneren, som den der blot hiver kaniner op af hatten og saver duer over iklædt bedemandstøj.
Fra tryllekunst til stand-up
Missionen tog først rigtig fart for Rune, da han i 1999 fik smag for stand-up og gjorde det til en fast del af sit showunivers. Og han var heldigvis udstyret med ”funny bones”, som det hedder inden for comedygenren. Derfor gik det i starten henover hovedet på mange, hvilke tricks og kunster han hev op af lommen til dem, fordi de lå flade af grin. Folk ænsede ganske enkelt ikke hvor mange tøjdyr, blomster og pølser der uforklarligt, skiftevis forsvandt og dukkede op i hans show.

I dag er Runes lille ’hemmelighed’ blevet offentlig og han har fundet den helt perfekte balance mellem de to stilarter. Oplevelsen af Rune Klan er dog ikke blevet mindre uforklarlig med årene. Tværtimod! Det er stadig ’tres mystique’, som franskmændene siger.

Rune Klan er den rigtige løsning til det meste, fordi han er værdsat af de fleste. Ung som ældre. Han mestrer alt fra større gallafester, hen over festivaler til arrangementer af mere intim karakter. Både inde og ude.
BONUS INFO:
Rune kan bookes til at optræde på engelsk, som han mestrer flydende.

Info

Type
Stand-up

Født
1976 i Næstved

Du kender ham fra
Showet ”Rune Klan går large”, ”Gynt”, ”Den Ægte Vare”, satireserien “Tak for i aften” og gyserkomedien “denandenside.dk” på TV2 Zulu samt som “kongelig hofleverandør” til Dronningens 70 års fødselsdag, hvor Dronningen selv var hjælper i hans show og holdt svinet.

Rune kan finde på at trylle med
Kort, tøjklemmer, kastaniedyr, sin lynlås.

Det vidste du ikke om ham
Rune Klan anses i tryllekredse for at være blandt top 5 i verden inden for mønt-trylleriet.

Kort om Rune Klan
Han har tryllet stand-up om til magi og magien om til stand-up. Og på den måde har Rune Klan fornyet genren på sin helt egen charmerende og kluntede facon, der har gjort ham til publikums yndling og anmeldernes darling. Selv om han ski*** højt og flot på de fleste regler inden for tryllefaget er han faktisk en både erfaren og utroligt dygtig tryllekunstner – og når man samtidig fornemmer, at han er en veltrænet, koncentreret stand-upper, kunne man få mistanken om, at der her er tale om to unikke talenter, der blot har lejet sig ind i samme elegante krop. Men Klan er hverken kvart eller halv, men hundrede procent sig selv og hundrede procent morsom.

Praktisk

Transport
Rune Klan kommer fra København, og man må derfor påregne ekstra transportudgifter, hvis han skal køre over Storebælt.

Varighed
Rune Klan optræder i 30 min. hvilket er standard for stand-up komikere.

Lyd/lysanlæg
Der skal stilles mikrofon/lydanlæg til rådighed for Rune Klan.

LYD & VIDEO

Kontakt Rune Klan

Vil du gerne have en pris eller tjekke en dato?
Spørg løs - det koster ikke noget.

FLERE KOMIKERE

Beat Club Brothers
Velspillende, energisk og charmerende - så kort kan man beskrive Beat Club Brothers.
Poplicity
Poplicity har både mandlig og kvindelig forsanger, hvilket giver et varieret repertoire.
Le Freak
Danmarks absolutte disco band NO 1! Le Freak har bl.a. deltaget i Melodi Grand Prix.