Ofte stillede spørgsmål til private arrangementer

Kære arrangør.

I Bandportalen er vi, udover bookere og managere  også musikere. Vi har stået på mange scener til mange arrangementer over hele landet og kender til alle detaljer.

Nedenstående er guidelinies for hvordan det oftest forløber når man booker et band, og derfor typiske svar vi giver på en stor del de spørgsmål der kommer indledningsvist.
Svarene er givet efter “best practice”, men vi ved selvfølgelig også at det kan variere fra fest til fest. Det er jeres fest vi skræddersyr altid festen lige efter dit behov.

Jo bedre rammerne er sat fra starten jo bedre forudsætning har vi for at give jer den oplevelse I fortjener. For i bund og grund er vores fornemste opgave at at skabe den bedste fest for jer.

Hvad koster det?

Det er svært, på forhånd, at oplyse priser, da landsdel, type af fest og valg af band samt antal af gæster,  har indflydelse på prisen. Et band er generelt dyrere end feks. En DJ, da det involverer flere musikere udstyr osv.

Vi arbejder med alle typer budgetter, fra solomusikere til det store professionelle partyband.

Hvornår ankommer bandet og hvad med opstilling?

Til mange (private) arrangementer ankommer bandet ca.2 timer inden de skal spille.

Herved har de god tid til at hilse på jer og feks. toastmasteren, se lokalet etc.

Når middagen er afsluttet og personalet rydder af, begynder bandet at stille op. I dette tidsrum har jeres gæster rejst sig fra bordet, strækker ben og søger typisk mod forfriskninger i baren. Således bliver jeres gæster forstyrret mindst muligt, trods bandets opstilling, som varer ca 25 – 40 min.  Opstilling foregår hurtigt, professionelt og vores bands er alle erfarne indenfor denne procedure. 

Kan bandet stille op inden festen starter?

Det kan de sagtens. I skal blot tage højde for at der er meget ventetid for bandet og at det, i nogle tilfælde, kan medføre et tillæg til prisen. Kontakt os endelig hvis du er i tvivl.

Hvor lang tid spiller bandet?

De fleste bands kan spille op til 3 x 45 min. fordelt på feks. Ca.3 timer og denne model vælger mange arrangører.

Vores erfaring, at det giver et bedre flow I festen hvis I beder bandet spille 2 x 60. Min. (+ ekstranumre) fordelt på ca 2 ½ time. Bandet kan, via længere spillesæt, opbygge repertoire bedre og der er færre pauser.

Vi er meget behjælpelige med råd og vejledning.

Hvad med en DJ til vores fest ?

Vi har igennem årene opbygget et samarbejde med en lang række DJ’s, som vi vurderer blandt de bedste partyDJ’s i Danmark. En DJ kan være et godt alternativ til et band og koster noget mindre. DJ kan spille hele aftenen eller udelukkende til dans. Det er op til jer.

Vi er naturligvis meget behjælpelige med råd og vejledning.

Hvornår stopper bandet med at spille?

Det er naturligvis helt op til jer.

Vores anbefaling at bandet stopper i forbindelse med servering af natmad (hvis i vælger at servere natmad)

Erfaringen  viser at der på dette tidspunkt er et ønske fra gæsterne om at samles ved borderne for at snakke, spise og hygge sig. Nogle gæster vælger også, at tage hjem efter natmaden, og derfor kan virke uhensigtsmæssigt, at have bandet spillende efter natmaden. I kan natuirligvis oftest sagtens tilkøbe et ekstra spillesæt med bandet, hvis festen kører derudaf.

Kan vi komme med ønsker til sange som bandet gerne må spille (og hvad med brudevalsen)?

I kan sagtens komme med ønsker, herefter snakker vi med bandet omkring mulighederne.

Langt de fleste bands kan spille brudevalsen live eller afspille den via en afspiller.

Skal bandet have noget at spise & drikke ?

Vi booker bands fra hele landet til arrangører i hele landet, og det er ikke unormalt at et band fra København kører til Aarhus.

Typisk vil bandet meget gerne have lidt at spise. Det kan feks. være personalemad, fra buffetten eller lign. Således sikrer i jer et band, der er taget godt imod, føler sig velkommen, og går på scenen med ekstra god energi.

Eksempel på en aften for et band:

– Bandet ankommer og hilser kort på festens toastmaster og/eller jer som arrangør samt personale

– Bandet sætter sig i baglokale/personalerum, spiser og begynder at gøre sig klar til at deres arbejdsdag skal starte.

– Når personalet begynder at rydde af, stiller bandet op.

Hvad hvis vi er forsinket og bandet skal starte senere?

Selvfølgelig kan der ske forsinkelser.

Allerede forud for bookingen, hjælper vi med at klæde jer godt på i forhold tidsplanen, således chancen for forsinkelser bliver væsentlig begrænset.

Hvor meget plads skal bandet have?

En trio skal gerne have 4 meter i bredde og 2-3 meter i dybden. Et 4-5 mands band vil gerne have minimum 5×3 meter og gerne mere hvis muligt. I skal sørge for, at der er strømudtag, hvor bandet skal stå, typisk almindelig 230v stikudtag, men i nogle tilfælde 16 ampere kraftstik (det har de fleste festlokaler).

Kan tilkøbe ekstra spilletid?

Ja det kan man oftest godt. Vi anbefaler at I forhører jer om mulighederne på forhånd og aftaler en pris. Vi er naturligvis meget behjælpelige med råd og vejledning og anbefaler at I får skrevet det aftalte beløb ind I aftalen på forhånd.

Hvad med betaling?

Betaling sker via faktura og meget sjældent kontant på selve aftenen. Spørg endelig hvis du er I tvivl.

Hvad nu hvis bandet må aflyse ?

Det gør de ikke! Vi benytter juridisk godkendte kontrakter, som sikrer dig som arrangør. Vi har til dato ikke oplevet, at et band har måtte aflyse, ej heller pga. sygdom.

Og ja, Ssgdom blandt bandmedlemmer kan forekomme, men med professionelle musikere er der altid en afløser der kan træde til.

Kontakt Ofte stillede spørgsmål til private arrangementer

Vil du gerne have en pris eller tjekke en dato?
Spørg løs - det koster ikke noget.

Relaterede indlæg