Vi bliver jævnligt spurgt om, hvad der skal til for at lave et samarbejde med Bandportalen.dk. Her er en kort gennemgang af de ting, vi kigger på.
Vores målsætning er at præsentere Danmarks bedste musikere og entertainere, og præsentere disse med materiale der giver kunden et godt udgangspunkt for at vælge den rigtige underholdning.
Når vi skal vurdere et potentielt nyt samarbejde, kigger vi derfor på følgende:
For at starte et samarbejde har vi brug for godt pressemateriale fra artisten. Som regel vil vi også gerne ud at opleve artisten i den virkelige verden.
I er naturligvis altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis I har spørgsmål til, hvad et samarbejde indebærer.
Skriv til kontakt@bandportalen.dk med en kort introduktion, link til jeres hjemmeside eller sociale medier, samt 2-3 lyd- eller videodemoer. Vi vender som regel tilbage inden for 1-2 uger, hvis vi ser et match med vores portefølje, og aftaler det videre forløb derfra.
Vi ser på det musikalske niveau, jeres erfaring med firmaarrangementer og privatfester, samt hvor professionelt jeres pressemateriale er. Derudover vurderer vi, om vi mangler den type underholdning, I tilbyder, eller om vi allerede har et stærkt setup på området.
Nej. Det er gratis at blive præsenteret. Vi tjener vores penge, når en booking faktisk lander, og vi tager kun artister ind, vi tror på vi kan booke ud.
Som minimum: en kort bandbio, 3-5 professionelle pressebilleder i høj opløsning, mindst to lyd- eller videodemoer i god kvalitet, samt en oversigt over jeres repertoire eller setlister. Referenceliste over tidligere spillesteder og firmakunder er et stort plus.
Vi har brug for billeder i mindst 1200×800 pixel, gerne både liggende og stående format. Billederne skal være professionelt taget – mobilbilleder og snapshots fra koncerter holder ikke til en kundeproduktion. Husk at have rettighederne i orden, så vi frit kan bruge dem på sitet og i kundetilbud.
Live-optagelser er stærkere end studieindspilninger, fordi de viser, hvad kunden faktisk får leveret til festen. Video skal være filmet professionelt med ordentlig lyd – dårlig lyd er værre end ingen video. 2-4 numre i fuld længde fortæller mere end en lang highlight-reel.
Hvem I er, hvor lang erfaring I har, hvilken slags arrangementer I spiller bedst til, og hvad der gør jeres show specielt. Skriv den i en tone, der matcher jeres band – vi tilpasser sproget til Bandportalens stil, når den lægges på sitet, men jeres egen voice er udgangspunktet.
Vi vil kun have unikke tekster på Bandportalen.dk. Hvis I leverer en beskrivelse, der allerede ligger på jeres egen hjemmeside eller på andre bookingbureauers profiler, omskriver vi den – duplicate content skader sitets SEO og betyder, at Google ikke kan se Bandportalens profil som en selvstændig kilde. I er velkomne til at sende jeres egen tekst som udgangspunkt, men slutresultatet på sitet skal være unikt for os.
Ja – det er en forudsætning for et samarbejde. Vi samarbejder kun med artister, som vi må benytte i online markedsføringskampagner: pressebilleder og videoklip i Google Ads og Meta Ads, indhold på YouTube og sociale medier, samt navn og bio i nyhedsbreve. Hvis I ikke har rettighederne i orden eller ikke ønsker jeres materiale brugt i annoncer, kan vi desværre ikke indgå et samarbejde.
Ja, så vidt det er muligt. At se en artist i den virkelige verden er den bedste måde at vurdere niveauet på, og det giver os argumenter at sælge jer på over for kunden. Hvis vi ikke kan nå at se jer live, indgår vi typisk et prøvesamarbejde baseret på materialet.
Nej. Vi er formidler af aftalen – selve kontrakten indgås direkte mellem kunden og artisten. Vores rolle er at finde matchet, præsentere jer over for kunden og håndtere dialogen op til aftalen. Vi udarbejder også kontrakten, men det juridiske aftaleforhold ligger mellem jer og kunden – ikke mellem jer og os.
Vi kører ikke med eksklusivitetsaftaler. I er frie til at samarbejde med andre bureauer eller booke direkte. Vi forventer dog, at I melder klart ud, hvis en kunde allerede er i dialog med jer fra anden side, så vi ikke ender med at sælge den samme dato to gange.
I sætter selv jeres pris. Vi lægger vores bureau-honorar oveni, og det samlede beløb er det, kunden ser. I får udbetalt jeres aftalte gage efter spillejobbet, typisk inden for 14 dage. Alle detaljer omkring honorar, transport og forplejning aftales pr. booking.
Vi tager os af kontrakten, faktureringen og den løbende dialog med kunden. I får besked om dato, sted, tider, tekniske forhold og kontaktperson – så I kan koncentrere jer om at levere et godt show. Hvis kunden har spørgsmål undervejs, går de gennem os.
Skriv til os, så snart noget rykker – nyt repertoire, ny besætning, opdaterede pressebilleder, nye referencer. Vi opdaterer jeres profil løbende, så kunderne altid ser det rigtige.

